Cloud Solutions Architect
Vil du være med til at skabe fremtidens cloud-teknologier? Har du et DevOps-mindset og erfaring med Public Cloud Services? Ønsker du at blive en del af et fagligt fællesskab? Så læs videre!
Som Cloud Solutions Architect rådgiver, designer, udvikler og leverer du automatiserede cloud-løsninger, som understøtter vores kunders digitale agenda. Din vigtigste opgave er at sikre kunderne en optimal udnyttelse af deres cloud investering. Du vil typisk udføre dine opgaver i et tæt samarbejde med kunden og erfarne kolleger fra vores team.
Du vil indgå i Cloud-teamet med ni andre arkitekter. Til at starte med vil du gennem praktiske opgaver og teoretisk opkvalificering få opbygget et stærkt fagligt fundament. På sigt får du det primære tekniske ansvar for en række kunder.
Conscia Danmark er en del af Conscia Group som er repræsenteret i 6 forskellige lande, og vi betragter Cloud som et fælles forretningsområde på tværs af landegrænser. Udover sparring og vidensdeling med dine nærmeste kolleger får du også mulighed for at dele Cloud viden og erfaring med Cloud specialister i andre lande. Vi kalder det 'Network of Knowledge'.
Dine opgaver
Som Cloud Solutions Architect hos Conscias Cloud Team kommer du til at løse en bred vifte af opgaver. Dine overordnede opgaver er at:
- Rådgive kunder og imødegå deres strategiske behov.
- Udarbejde løsningsdesign baseret på Best Practice.
- Etablere løsninger gennem automatiseret deployment.
- Etablere hybrid cloud løsninger i samarbejde med Conscias andre specialister.
- Lave API-udvikling og optimering.
- Lave cloud assessment og workload migrering.
- Reviewe og optimere kundernes cloud investering gennem Best Practice og rådgivning.
- Dele viden og erfaring med Cloud specialister i andre europæsiske Conscia selskaber i Conscia Group.
Du kommer til at arbejde med de nyeste teknologier indenfor bl.a. Big Data, ML, Containers, IoT, Serverless. Men også de mere traditionelle cloud-teknologier som f.eks. Compute, Storage, DB, Security & Networking kommer du til at bruge. Mange løsninger designes og leveres i et Hybridmiljø og/eller Multicloud kundemiljø.
Om dig
Vi forventer, at du har erfaring med Amazon Web Services eller MS Azure og også gerne med API-drevet softwareudvikling. Din profil, baggrund og ambition vil være afgørende for om AWS, Azure eller måske begge Service Providers skal være dit specialistområde.
Vi ser også gerne, at du har et solidt teoretisk fundament som IT-ingeniør, Dataingeniør, Datalog, Datamatiker, Datatekniker/Programmering eller lignende. Du har også gerne en eller flere AWS eller Azure tekniske certificeringer, eller har motivationen og evnerne til at opnå disse.
Det er en fordel, at du er god til at…
- Tale med kunder på deres niveau.
- Være åben, ærlig og serviceorienteret i din kundehåndtering.
- Være interesseret i det nyeste, der sker inden for dit område.
- Arbejde selvstændigt i et tæt samarbejde med kunder og kolleger.
- Tale og skrive dansk og engelsk.
- Levere verdensklasse kvalitet – hver gang.
Om Cloud-teamet
Vores Cloud Team er et førende kompetencecenter indenfor Amazon Web Services (AWS), certificeret AWS Advanced Consulting Partner, og vi opretholder desuden en række øvrige AWS-specialiseringer. Mange kunder har en Multicloud strategi, og vi er derfor godt i gang med at opbygge et tilsvarende kompetencecenter på Microsoft Azure.
Vores kunder er større private virksomheder og offentlige organisationer, som vi sikrer en optimal udnyttelse af teknologiske muligheder i Public Cloud.
Hør Mikkel Ramlov fra Cloud-teamet fortælle om, hvordan det er at arbejde i Conscia:
Vi tilbyder
Vi har store ambitioner og forventninger, og vi giver derfor også meget igen. Vi tilbyder selvfølgelig en attraktiv lønpakke, der matcher dine evner samt gode personaleforhold. Løbende uddannelse og faglig udvikling er en selvfølge hos os, hvorfor det ikke er unaturligt, at vores medarbejdere får diverse certificeringer gennem os. Vi har en uformel omgangstone og arrangerer jævnligt sociale arrangementer i og uden for virksomheden.
Næste skridt
Send dit CV til os senest den 1. juni 2022. Vi læser alle ansøgninger, indkalder til samtaler løbende og ansætter så snart, vi har fundet den rette kandidat til jobbet.
Tiltrædelse er efter aftale. Arbejdspladsen kan både være på vores kontor i Brøndby eller Aarhus.
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Benny Bøttkjær, Consultant Manager, på blb@conscia.com eller tlf. 2544 6400.
KORT OM CONSCIA
Conscia er en førende europæisk leverandør af sikker og pålidelig IT-infrastruktur baseret på løsninger fra AWS, Microsoft, Cisco, Palo Alto, VMware og mange andre. Vi stræber efter at være den bedste partner for kunder med kritisk IT-infrastruktur gennem hele deres livscyklus.
Conscia A/S består af 900+ medarbejdere fordelt i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Holland og Slovenien.
Læs mere om Conscia Danmark på www.conscia.dk, og hør flere af vores kolleger fortælle om, hvordan det er at arbejde i Conscia.

VORES VÆRDIER
Om Conscia Danmark
VORES MÅL
At gøre det muligt for vores kunder at drage fuld fordel af globale innovationer inden for infrastruktur og digitalisering samtidigt med, at data og systemintegritet beskyttes for dem og deres kunder.
VORES AMBITIONER
Conscia er et netværk af viden, der er dannet af passionerede og talentfulde specialister inden for sikker IT-infrastruktur fra hele Europa. Vi bruger vores kombinerede og dybe tekniske kompetencer til at levere fremtidens sikre IT-infrastrukturløsninger, og hjælper vores kunder med at overgå problemfrit til den digitale fremtid med 24/7 tjenester, der dækker netværk, datacenter, cloudsamarbejde og mobilitet. Dette kræver en naturlig nysgerrighed i at lære de seneste teknologier at kende; at have et tæt samarbejde med hinanden og kunderne; og at have et højt niveau af professionalisme.
Velkommen til Conscias netværk af viden!
Cloud Solutions Architect
Vil du være med til at skabe fremtidens cloud-teknologier? Har du et DevOps-mindset og erfaring med Public Cloud Services? Ønsker du at blive en del af et fagligt fællesskab? Så læs videre!
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Conscia Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.