Senior IT-arkitekt med fokus på Cisco DNA/SDA
Forstår du at designe og implementere stabil og sikker IT-infrastruktur, og forstår du forretningsværdien for større organisationer? Så læs videre.
I Conscia implementerer, udvikler og driver vi IT-infrastruktur, netværk, sikkerhed, cloud, mobility og datacenter i større organisationer. Vi arbejder fra seks lande i Europa, og samlet er vi mere end 400 tekniske eksperter i en organisation på mere end 1.000 medarbejdere.
Vi kombinerer vores dybe tekniske faglighed med et tæt samarbejde på tværs af afdelinger og lande, for at projekterne hos vores kunder lykkes, så opgaverne løses mere end tilfredsstillende. Formålet er at sikre, at vores kunder trygt kan have tillid til at grundstrukturerne i deres infrastruktur er på plads for, at de kan løse deres arbejde uden tekniske udfordringer eller usikkerheder.
Vi har en vigtig opgave foran os med at hjælpe flere organisationer i at få etableret sikre løsninger. Vi søger derfor en Senior IT-arkitekt med ekspertise inden for Cisco DNA Center og SDA.
Din rolle
Som Senior IT-arkitekt er du typisk en del af flere projekter hos vores kunder, som er større danske organisationer.
Du arbejder sammen med andre it-arkitekter og vores projektledere om at designe og implementere løsninger, der passer til vores kunders behov og efterspørgsler.
Din hverdag foregår hhv. fra vores kontor i Brøndby, fra dit hjemmekontor eller hos vores mange kunder.
Du vil overordnet indgå i et team af fagligt dygtige kolleger inden for netværk og infrastruktur, der altid er klar til sparring. Ligesom vi også gerne videndeler på tværs af landegrænserne internt i Conscia.
Du vil få mulighed for at opnå certificeringer undervejs i din ansættelse, når det bliver relevant.
Dine opgaver
- Designe og implementere løsninger.
- Lave presales-opgaver; du besvarer skriftligt tekniske kravspecifikationer, udarbejder løsningsforslag sammen med dit team og lave præsentationer sammen med salgsteamet.
- Hjælpe projektlederne med at estimere opgavernes varighed.
- Yde almen konsulentbistand, herunder analysere, rapportere og gennemgå eksisterende miljøer hos vores kunder.
- Assistere vores supportafdeling, når akutte og komplekse fejlsøgningssager kræver lige netop din ekspertviden.
Hvem er du?
- Du har erfaring med design og implementering af Cisco’s LAN og WAN-løsninger.
- Du har arbejdet med netværk, datacenter eller server infrastruktur.
- Du arbejder struktureret og nyder at tage lead i et projekt fra vugge til grav, inkl. presale fasen med præsentation overfor kunderne.
- Du trives i en hverdag, hvor alting ikke altid ligger i faste rammer og kan lide at være en del at et ambitiøst team med en uformel tone.
- Du er pligtopfyldende og serviceorienteret og ved, at en god kundeoplevelse er det vigtigste, man kan give som konsulent - både internt og eksternt.
- Du trives i samarbejder og værdsætter at kunne levere resultater af høj kvalitet.
- Du er åben og tør give din ærlige og faglige mening til kende.
- Du er nysgerrig på det nyeste, der sker inden for dit område.
- Du arbejder selvstændigt og målrettet i et tæt samarbejde med kunder, partnere og kolleger.
- Du behersker dansk- og engelsk på et professionelt niveau – både skrift og tale.
AT ARBEJDE I CONSCIA
Hos Conscia bliver du en del af en hurtigvoksende virksomhed med vægt på frihed under ansvar og et fleksibelt arbejdsmiljø med mulighed for at arbejde hjemmefra.
Vores medarbejderes trivsel betyder alt, og vores motto er “Kan det fejres?”. For vi elsker fejringer af enhver størrelse, og vi er vilde med at komme hinanden ved. Derfor laver vi jævnligt sociale arrangementer, så der er rig mulighed for at give kontorstolen en pause og se hinanden i øjnene.
Udover en konkurrencedygtig lønpakke tilbyder vi en fordelagtig pensions- og sundhedsordning, mulighed for at blive certificeret inden for vores nøgleteknologier.
Om du er til skjorte, polo eller hættetrøje, så spiller det ingen rolle, for her har vi plads og luft til alle.
NÆSTE SKRIDT
Send os dit CV og et par ord om dig selv senest 31. december 2023. Vi læser alle ansøgninger, indkalder til samtaler løbende og ansætter så snart som muligt.
Arbejdspladsen vil være på vores kontor i Brøndby.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Consultant Manager, Ralph Olsen på tlf. 20 10 06 12.
KORT OM CONSCIA
Conscia er en førende europæisk leverandør af sikker og pålidelig IT-infrastruktur baseret på løsninger fra Cisco, Palo Alto, VMware, AWS og mange andre. Vi stræber efter at være den bedste partner for kunder med kritisk IT-infrastruktur gennem hele deres livscyklus.
Conscia A/S er i alt i seks europæiske lande: Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Holland og Slovenien.
I Conscia Danmark A/S er vi over 200 medarbejdere fordelt på tre adresser i hhv. Brøndby, Aarhus og Odense.
Læs mere om Conscia Danmark på www.conscia.dk, og klik ind på vores karriereportal og hør vores kolleger fortælle om, hvordan det er at arbejde i Conscia.
- Department
- Networking
- Rolle
- Senior Architect
- Placeringer
- Brøndby
- Fjernarbejde: Status
- Fjernarbejde: Hybrid
Brøndby
VORES VÆRDIER
Om Conscia Danmark
VORES MÅL
At gøre det muligt for vores kunder at drage fuld fordel af globale innovationer inden for infrastruktur og digitalisering samtidigt med, at data og systemintegritet beskyttes for dem og deres kunder.
VORES AMBITIONER
Conscia er et netværk af viden, der er dannet af passionerede og talentfulde specialister inden for sikker IT-infrastruktur fra hele Europa. Vi bruger vores kombinerede og dybe tekniske kompetencer til at levere fremtidens sikre IT-infrastrukturløsninger, og hjælper vores kunder med at overgå problemfrit til den digitale fremtid med 24/7 tjenester, der dækker netværk, datacenter, cloudsamarbejde og mobilitet. Dette kræver en naturlig nysgerrighed i at lære de seneste teknologier at kende; at have et tæt samarbejde med hinanden og kunderne; og at have et højt niveau af professionalisme.
Velkommen til Conscias netværk af viden!
Senior IT-arkitekt med fokus på Cisco DNA/SDA
Forstår du at designe og implementere stabil og sikker IT-infrastruktur, og forstår du forretningsværdien for større organisationer? Så læs videre.
Indlæser ansøgningsskema