Systems Engineer
Er du ekspert i Managed Service og brænder for at skabe sikker IT-infrastruktur til nogle af Danmarks største organisationer med støtte af et globalt vidensfællesskab? Så send os dit CV i dag
I Conscia oplever vi en øget interesse på infrastruktur services inden for Managed Service. Derfor er vi løbende på jagt efter nye, kompetente kollegaer, som ønsker at bidrage til vores vækst og samtidig har gejsten for at levere en kundeservice på højeste niveau.
Som Systems Engineer hos os vil du indgå i teamet, Backend Operations, hvor du i samarbejde med 15 kollegaer vil sikre forretningskontinuiteten for omkring 200 af vores kunder. Vores kunder forventer ikke kun verdensklasse behandling – de ser også frem til at få hjælp af eksperter indenfor områder som Cisco, Palo Alto, VMware, Microsoft Azure.
Selvom vores hverdag til tider kan være travl, skal du ikke være i tvivl om, at du bliver en del af et team, hvor et klap på skulderen, en snak og hjælp med diverse udfordringer vægtes højt. Vi arbejder tæt sammen med Service Operations afdelingerne på tværs af landegrænser, hvor vidensdeling er en del af vores kultur gennem vores Network of Knowledge.
Som System Engineer…
Bliver du ansvarlig for vedligeholdelse af vores kunders IT-infrastruktur, hvor du sørger for at holde deres systemer sunde og opdaterede gennem Life Cycle Management. Skulle der, mod forventning, opstå udfordringer er du klar til at løse dem og sikre, at systemerne fortsat fungerer optimalt.
Udvalgte opgaver:
- Kundevendt incident- og problemhåndtering.
- Daglig drift af Managed Service kunder inkl. service og change requests.
- Deltagelse i mindre projekter.
- Onboarding af nye kunder.
- Optimering af vores interne systemer og processer til driftsunderstøttelse af vores kunder.
- Deltage i 24/7 tilkaldevagt.
Personlige egenskaber
Du er en teamplayer, der trives i en arbejdsdag fyldt med selvstændige og samarbejdsorienterede opgaver. Samtidig er det vigtigt for os, at du udviser ansvar, er proaktiv og ser løsningen fremfor begrænsningen, så kundernes opgaver bliver fulgt succesfuldt til dørs.
Faglige egenskaber
Vi foretrækker, at du er en erfaren Netværks-sikkerheds-konsulent med bred erfaring inden for sikkerhedsinfrastruktur og godt kendskab til Cisco. En CCNP eller højere certificering i Security er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du er stærk i:
- Cisco-sikkerhedsprodukter, herunder ASA-firewalls, Firepower Threat Defense (FTD) og Cisco Identity Services Engine (ISE).
- At identificere potentielle sikkerhedstrusler og udvikle effektive modforanstaltninger.
- At skabe en behagelig kundeoplevelse.
- Teknologisk viden inden for IT-infrastruktur.
- Mundtlige og skriftlige kommunikationsevner på både dansk og engelsk.
AT ARBEJDE I CONSCIA
Hos Conscia bliver du en del af en hurtigvoksende virksomhed med vægt på frihed under ansvar og et fleksibelt arbejdsmiljø med mulighed for at arbejde fra hjemmekontoret.
Vores medarbejderes trivsel betyder alt, og vores motto er “Kan det fejres?”. For vi elsker fejringer af enhver størrelse, og vi er vilde med at komme hinanden ved. Derfor laver vi jævnligt sociale arrangementer, så der er rig mulighed for at give kontorstolen en pause og se hinanden i øjnene.
Udover en konkurrencedygtig lønpakke tilbyder vi en fordelagtig pensions- og sundhedsordning, mulighed for at blive certificeret inden for vores nøgleteknologier, en lækker frokostordning og et moderne kontormiljø.
NÆSTE SKRIDT
Send dit CV. Vi læser alle ansøgninger, indkalder til samtaler løbende og ansætter så snart vi har fundet den rette kandidat til jobbet.
Arbejdspladsen vil være på vores kontor i Brøndby eller Aarhus.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Backend Operations Manager, Thomas Jebjerg på tlf. 51 85 86 66.
KORT OM CONSCIA
Conscia er en førende europæisk leverandør af sikker og pålidelig IT-infrastruktur baseret på løsninger fra Cisco, Palo Alto, VMware, Microsoft Azure og mange andre. Vi stræber efter at være den bedste partner for kunder med kritisk IT-infrastruktur gennem hele deres livscyklus.
Conscia A/S består af 1100+ medarbejdere fordelt i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Holland, Slovenien, England og Irland.
Læs mere om Conscia Danmark på www.conscia.dk, og klik ind på vores karriereportal og hør vores kolleger fortælle om, hvordan det er at arbejde i Conscia.
- Department
- Service Operations
- Lokationer
- Aarhus, Brøndby
- Remote-muligheder
- Delvis remote
- Ansættelsestype
- Fuldtid
VORES VÆRDIER
Om Conscia Danmark
VORES MÅL
At gøre det muligt for vores kunder at drage fuld fordel af globale innovationer inden for infrastruktur og digitalisering samtidigt med, at data og systemintegritet beskyttes for dem og deres kunder.
VORES AMBITIONER
Conscia er et netværk af viden, der er dannet af passionerede og talentfulde specialister inden for sikker IT-infrastruktur fra hele Europa. Vi bruger vores kombinerede og dybe tekniske kompetencer til at levere fremtidens sikre IT-infrastrukturløsninger, og hjælper vores kunder med at overgå problemfrit til den digitale fremtid med 24/7 tjenester, der dækker netværk, datacenter, cloudsamarbejde og mobilitet. Dette kræver en naturlig nysgerrighed i at lære de seneste teknologier at kende; at have et tæt samarbejde med hinanden og kunderne; og at have et højt niveau af professionalisme.
Velkommen til Conscias netværk af viden!
Systems Engineer
Er du ekspert i Managed Service og brænder for at skabe sikker IT-infrastruktur til nogle af Danmarks største organisationer med støtte af et globalt vidensfællesskab? Så send os dit CV i dag
Indlæser ansøgningsskema