Studentermedhjælper - Kommunikation og marketing
Synes du, at krydsfeltet mellem kommunikation og marketing er spændende, men har ikke helt fundet ud af, hvilken retning du gerne vil gå efter dit studie? Så læs videre
Hos Conscia søger vi en studentermedhjælper, der er vil være en del af vores kommunikations- og marketing-team. Teamet består af tre dygtige og hjælpsomme kollegaer, som du kommer til at samarbejde tæt sammen med. Vi har et uformelt arbejdsmiljø med fokus på faglig sparring, at spille hinanden bedre og godt humør.
Dine opgaver
Du kommer til at løse opgaver på tværs af disciplinerne, men fællesnævneren er, at budskabet og målgruppen altid er i fokus. Dine opgaver består af bla.:
- Korrekturlæsning og skrivearbejde
- Opsætning af fx nyhedsbreve og invitationer
- Håndtering af både interne og eksterne events
- Intern kommunikation
- Opdatering af hjemmeside og sociale medier samt administrative opgaver
Du vil også komme til at arbejde en del med grafisk produktion (billede, video og evt. podcasts).
Hvilken baggrund har du?
Du skal være eksekveringsstærk og klar på at arbejde med mange forskellige opgaver, da vi altid har mange bolde i luften - med andre ord er der ingen dage, der er ens. Det rigtige personlige match er vigtigere for os end dine eksamenspapirer, så vi har ingen faste krav til hvilken studieretning, du er i gang med. Erfaring skal du dog have med i rygsækken, et godt koordinationsgen og lysten til at være en del af et team.
Vi arbejder med følgende programmer: Office-pakken, Adobe Creative Cloud (Primært Photoshop, InDesign, Illustrator og premiere pro) og så bruger vi Marketo til udsendelser og lead-håndtering. Du behøver ikke at kende systemerne, men du skal være klar på at kaste dig ud i brugen af dem.
Hvem er Conscia?
Du bliver en del af Conscia Danmark, der leverer IT-infrastrukturløsninger og 24/7-services inden for netværk, datacenter, sikkerhed, mobility og cloud. Vi plejer at sige, at vi sikrer Danmarks digitale infrastruktur. Men hvad vil det så sige? Vores samfund er dybt afhængig af, at alle vores data er opbevaret sikkert, at de kan deles og transporteres rundt efter behov og at alle vores mange IT-løsninger kan køre gnidningsfrit. Alt det hjælper vi med.
Vi har store ambitioner og forventninger, og vi giver derfor også meget igen. Vi tilbyder selvfølgelig en attraktiv lønpakke, der matcher dine evner og en masse spændende goder oven i. Vi har et skønt kontormiljø og en lækker kantine. I skrivende stund sidder vi i Brøndby, men inden for det næste halve år flytter vi til nye, flotte lokaler centralt beliggende i Nordhavn. Vi har en uformel omgangstone og laver jævnligt sociale arrangementer. Vi holder stædigt fast i, at det skal være sjovt at gå på arbejde, at vi som kollegaer hjælper hinanden og at videndeling er vejen frem.
Næste skridt
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen eller Conscia, så er du velkommen til at kontakte Marketing Project Manager, Kristina Holm Andersen, på mail: kha@conscia.com eller tlf.: 22454923.
Vi læser alle ansøgninger og glæder os til at modtage din
Send os dit CV, svar på spørgmsålene og hvis du har tidligere projekter, du er stolt af, vil vi meget gerne se det også.
Deadline er onsdag den 2. juli, og vi planlægger at holde samtaler i uge 29 og 30. Hos Conscia er vi gode til at holde møder online, så vi hører gerne fra dig, selvom du sidder under en palme på Mallorca.
- Department
- Communication & Marketing
- Rolle
- Marketing Student Assistant
- Lokationer
- Brøndby
- Status for fjernarbejde
- Delvis remote
- Ansættelsestype
- Deltid
Brøndby
Om Conscia Danmark
Hos Conscia leverer vi sikre og tilpassede cybersikkerheds- og infrastrukturløsninger og 24/7-services inden for netværk, sikkerhed, mobility og cloud.
Sammen med vores kunder, arbejder vi målrettet for at få det størst mulige udbytte af nyeste teknologier. Vi vil være de dygtigste inden for vores områder og kombinerer en dyb faglighed med den rette indstilling til, at projekterne lykkes, og at opgaver løses effektivt.
Vores viden og unikke serviceydelser sikrer vores kunder en konstant udvikling og en stabil drift. Vi er ambitiøse og sætter barren højt, både for vores kunder og for at skabe de bedste rammer for vores medarbejdere.