Senior Cybersecurity Consultant – PAM
Vil hjælpe med at beskytte organisationer mod cybertrusler, samtidig med at du former sikkerhedsstrategier på højeste niveau? Vi søger en ny kollega med ekspertise inden for PAM
Vil du være med til at beskytte organisationer mod avancerede cybertrusler og samtidig forme sikkerhedsstrategier på højeste niveau? Vi søger en Senior Cyber Security Consultant med dyb ekspertise inden for Privileged Access Management (PAM) – specifikt CyberArk – som ønsker at gøre en forskel, vokse sammen med os og hjælpe vores kunder med altid at være et skridt foran.
Din rolle
Som Senior Consultant får du en central rolle i vores sikkerhedsteam. Du vil:
Drive design, implementering og løbende optimering af PAM-løsninger for kunder på tværs af brancher.
Identificere, analysere og håndtere forskellige PAM-relaterede opgaver.
Rådgive om best practices og processer inden for PAM.
Yde strategisk rådgivning til kunder med komplekse og omfattende PAM-løsninger.
Bidrage til at forme fremtidens PAM-tjenester og løsninger.
Agere som en betroet rådgiver, der skaber bro mellem teknisk dybde og forretningsmæssige mål.
Om teamet
Du bliver en del af et stærkt team på fem engagerede specialister, der kombinerer teknisk ekspertise med forretningsforståelse. Vi arbejder med hele spektret – fra strategi og arkitektur til implementering og drift – og vi gør det med fokus på:
Samarbejde
Vidensdeling
Nysgerrighed
Vi tilbyder fleksibilitet i hverdagen, men vi værdsætter også den energi og sparring, der opstår, når vi mødes fysisk på kontoret et par dage om ugen.
Hvem er du?
Det rette match handler mere om dine kompetencer og din tilgang end om eksamenspapirer. Vi forestiller os, at du:
Har en relevant IT-baggrund og minimum 5 års erfaring inden for PAM, IT og/eller cybersikkerhed.
Besidder solid ekspertise med PAM-platforme og en god forståelse for Microsoft-teknologier – erfaring med cloud-sikkerhed (Azure, AWS, GCP) er et plus.
Kender til sikkerhedsrammer som ISO 27001, NIST eller CIS, og har gerne certificeringer (f.eks. Microsoft, CyberArk, PAM, GIAC).
Som person er du:
Analytisk og struktureret – du omsætter komplekse data til klare, handlingsorienterede indsigter.
En stærk kommunikator – du kan engagere både tekniske teams og ledelsesniveau.
Samarbejdende – du trives i et team, hvor vidensdeling og fælles styrker er i fokus.
Nysgerrig og proaktiv – du holder dig foran nye trusler og teknologiske trends.
Selvstændig og ansvarlig – du tager ansvar og leverer med sikkerhed og kvalitet.
Conscia tilbyder
Hos Conscia bliver du en del af en hurtigvoksende virksomhed med vægt på frihed under ansvar og et fleksibelt arbejdsmiljø med mulighed for at arbejde hjemmefra. Vores medarbejderes trivsel betyder alt. Vi står sammen som team; er fælles om at nå vores succeser og fejrer dem sammen. Vores hverdag er præget af høj faglighed, professionelle ambitioner og en uformel omgangstone. Og vi kan lide at komme hinanden ved. Derfor laver vi jævnligt sociale arrangementer, så der er rig mulighed for at give kontorstolen en pause og se hinanden i øjnene.
Udover en konkurrencedygtig lønpakke tilbyder vi en fordelagtig pensions- og sundhedsordning, mulighed for at blive certificeret inden for vores nøgleteknologier, en lækker frokostordning og et moderne kontormiljø. Så uanset om du er til skjorte, polo eller hættetrøje, spiller det ingen rolle her, for vi har både plads og luft til alle.
Næste skridt
Vi læser alle ansøgninger, indkalder til samtaler løbende, og ansætter så snart vi har fundet den rette kandidat til jobbet.
Tiltrædelse er snarest muligt.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Georgios Sagos via gsa@dubex.dk.
- Department
- Service Operations
- Lokationer
- Copenhagen
- Ansættelsesform
- Fuldtid
Copenhagen
Om Conscia Danmark
Vi sikrer og driver kompleks, digital infrastruktur for vores kunder, der ofte er store organisationer eller opererer i regulerede industrier. Vi kombinerer global ekspertise med lokal indsigt og lange kunderelationer baseret på gensidig tillid.
Vi arbejder som en del af vores kunders team og tilføjer både erfaring og eksekveringskraft, så vores kunders data er beskyttet og deres systemer kører 24/7- 365. For når systemerne kører stabilt og sikkerheden bliver håndteret, kan vores kunder fokusere på at drive deres forretning, skabe vækst og levere de services og produkter, som deres kunder forventer.
Vi vil være de dygtigste inden for vores områder og arbejder derfor i et ”Network of knowledge” på tværs af landegrænser, hvor vi deler viden, certificerer os og udfordrer hinanden til at levere markedets bedste services og løsninger.
Vi tror på, at tætte relationer og ærlig kommunikation - både til vores kunder og internt mellem kollegaer – fremmer kreativitet, trivsel og i sidste ende også forretningen.
Conscia - Secure progress.