System Engineer
Tag styringen med kritisk IT hos Conscia – her løser du komplekse opgaver og udvikler dig sammen med dygtige kollegaer i et stærkt fagligt fællesskab.
Hos Conscia oplever vi en markant stigende efterspørgsel på vores infrastrukturløsninger inden for Managed Services. Derfor søger vi løbende dygtige og engagerede kollegaer, der ønsker at være en aktiv del af vores vækstrejse – og som brænder for at levere kundeservice og teknisk kvalitet på absolut højeste niveau.
Som medarbejder i Conscia – Danmarks største og bedst certificerede Ciscopartner – bliver du en del af et ambitiøst team med stærk faglighed, hvor præcision, grundighed og ansvarlighed er fundamentet for vores arbejde. Her bliver systematisk tilgang, grundig planlægning og kontinuerlig faglig udvikling ikke bare værdsat, men belønnet. Du får samtidig mulighed for at sætte dit tydelige aftryk på løsninger, der er afgørende for driften af nogle af Danmarks mest kritiske ITmiljøer. Vi kalder det Secure Your Progress.
Conscia er en førende europæisk leverandør af cybersikkerhed og netværksløsninger til organisationer med høje krav til stabilitet og sikkerhed. Vores specialister designer, implementerer og driver innovative og skræddersyede løsninger inden for datacenter, cybersecurity, hybrid cloud og netværk – og vi står tæt ved kundens side gennem hele deres teknologiske udvikling.
Som System Engineer…
Får du ansvaret for at sikre stabil drift og løbende vedligeholdelse af vores kunders IT-infrastruktur. Det betyder, at du gennem struktureret Life Cycle Management holder deres systemer sunde, opdaterede og klar til fremtidens behov. Skulle der – mod forventning – opstå udfordringer, træder du til med det samme, identificerer årsagen og får systemerne tilbage i optimal drift, så vores kunder kan arbejde trygt og ubesværet videre.
Udvalgte opgaver:
Kundevendt incident- og problemhåndtering.
Daglig drift af Managed Service kunder inkl. service og change requests.
Deltagelse i mindre projekter.
Rådgive kunden om netværkssikkerhed.
Deltage I presales og design workshops.
Optimering af vores interne systemer og processer til driftsunderstøttelse af vores kunder.
Personlige egenskaber:
Du er en teamplayer, der trives i et miljø, hvor arbejdsdagen rummer både selvstændige opgaver og tæt samarbejde med dygtige kollegaer.
Samtidig er det vigtigt for os, at du tager ansvar, er proaktiv og har et løsningsorienteret mindset - så vi sammen sikrer, at kundernes opgaver bliver fulgt til dørs og skaber en god kundeoplevelse.
Desuden har du:
En stærk analytisk sans og evne til kritisk tænkning, så du kan vurdere komplekse problemstillinger og træffe solide beslutninger
Fokus på kvalitet og sans for detaljer - hos Conscia går vi aldrig på kompromis med kvaliteten.
Evnen til at kommunikere dine idéer, anbefalinger og forbehold klart og konstruktivt - både internt og eksternt.
Gode mundtlige og skriftlige kommunikationsevner på både dansk og engelsk.
Faglige kompetencer:
Vi foretrækker, at du er en erfaren Netværks-sikkerheds-konsulent med bred erfaring inden for sikkerhedsinfrastruktur og godt kendskab til Cisco. En CCNP eller højere certificering i Security er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du er stærk i:
Cisco-sikkerhedsprodukter, herunder ASA-firewalls, Firepower Threat Defense (FTD) og Cisco Identity Services Engine (ISE).
At identificere potentielle sikkerhedstrusler og udvikle effektive modforanstaltninger.
Teknologisk viden inden for IT-infrastruktur.
Conscia tilbyder:
Vi har store ambitioner, og vi giver derfor også meget igen.
Vi tilbyder:
Ekstraordinær frihed i tilrettelæggelsen af din hverdag
Attraktiv løn, der matcher dine evner
Unik kultur, som vi værner meget om
Gode muligheder for videreuddannelse og certificeringer
Europas nok største, interne person-netværk til sparring på alt fra automation og cloud til netværk og sikkerhed
Mulighed for at udvide dine evner inden for datacenter-teknologi ved at arbejde med kunder og kollegaer, der aktivt søger at optimere og forbedre infrastrukturen i datacenteret.
Det er ikke løgn, når vi siger, at du får de bedste kollegaer i branchen, hvor den uformelle omgangstone og jævnlige sjove arrangementer i og uden for virksomheden, sætter ekstra kulør på hverdagen. I Conscia bakker vi altid hinanden op.
Send din ansøgning i dag og bliv en del af et innovativt og støttende arbejdsmiljø, hvor dine ambitioner og kompetencer virkelig kan blomstre.
NÆSTE SKRIDT
Send dit CV. Vi læser alle ansøgninger, indkalder til samtaler løbende og ansætter så snart vi har fundet den rette kandidat til jobbet.
Arbejdspladsen vil være på vores kontor i Nordhavn eller Aarhus.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Backend Operations Manager, Thomas Jebjerg på tlf. 51 85 86 66.
KORT OM CONSCIA
Conscia er en førende europæisk leverandør af it-sikkerhed og pålidelig IT-infrastruktur baseret på løsninger fra Cisco, Palo Alto, VMware, Azure og mange andre. Vi stræber efter at være den bedste partner for kunder med kritisk IT-infrastruktur gennem hele l2deres livscyklus.
Conscia A/S består af 1700+ medarbejdere fordelt i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Holland, Belgien, UK, Irland, Finland og Slovenien.
- Department
- Backend Operations
- Rolle
- Systems Support Engineer
- Lokationer
- Aarhus, Copenhagen
- Ansættelsesform
- Fuldtid
Om Conscia Danmark
Vi sikrer og driver kompleks, digital infrastruktur for vores kunder, der ofte er store organisationer eller opererer i regulerede industrier. Vi kombinerer global ekspertise med lokal indsigt og lange kunderelationer baseret på gensidig tillid.
Vi arbejder som en del af vores kunders team og tilføjer både erfaring og eksekveringskraft, så vores kunders data er beskyttet og deres systemer kører 24/7- 365. For når systemerne kører stabilt og sikkerheden bliver håndteret, kan vores kunder fokusere på at drive deres forretning, skabe vækst og levere de services og produkter, som deres kunder forventer.
Vi vil være de dygtigste inden for vores områder og arbejder derfor i et ”Network of knowledge” på tværs af landegrænser, hvor vi deler viden, certificerer os og udfordrer hinanden til at levere markedets bedste services og løsninger.
Vi tror på, at tætte relationer og ærlig kommunikation - både til vores kunder og internt mellem kollegaer – fremmer kreativitet, trivsel og i sidste ende også forretningen.
Conscia - Secure progress.